Cookie information

Økologisk-Supermarked sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies.
Læs mere

Økologiske og bæredygtige produkter til knivskarpe priserLoyalitets konto
Kortbetaling

Dansk Tang

Dansk Tang producerer og sælger fødevarer indeholdende tang fra kysterne omkring Odsherred. At spise tang var indtil for få år siden relativt ukendt i Danmark, men gennem de seneste år har interesse for tang vokset enormt. Tang som fødevarer var oprindeligt en spise man tidligere har anvendt i Danmark, men som i mange år mest har været forbundet med sushi og Japan. Tang som vi kender det hedder på fagsprog makroalger.
Miljøet er vigtigt
Udover at være baseret på lokale værdier og lokale råvarer så er Dansk Tangs produkter også stærke bæredygtige produkter, som tørres via solenergi om sommeren, og der arbejdes i øjeblikket på at tørringen kan ske via overskudsvarme fra industriproduktion i Odsherred om vinteren. Endvidere bliver produktionen tilrettelagt således at der ikke er restprodukter. F.eks. bliver restproduktet fra olieproduktionen anvendt til pestoproduktion, og der er i sagens natur ikke noget restprodukt på saltproduktionen, da det er et blandingsprodukt. Endvidere optager makroalgerne i havet næringsstoffer som eks. de næringsstoffer landbruget udleder i havet fra gødning på markerne. Når tangen høstes og dermed vækster på ny, forstærkes optagelsen af næringsstoffer og holder dermed balance i økosystemet. Makroalger er meget proteinrige og alt efter årstiden kan indholdet være op imod 30%, hvorfor tang har potentiale til at blive en af de vigtigste ingredienser i veganeres kostplaner.
Vi arbejder for en sunder hverdag
På den måde placerer Dansk Tang sig med sine tangprodukter på et spirende marked for nye lokale bæredygtige fødevarer. Endvidere er makroalger som fødevare interessant, den er i mange sammenhænge udpeget til at være en af flere superfoods som på verdensplan kan betyde en forskel på en bedre udnyttelse af jordens ressourcer. Når vi hertil lægger at tang indeholder de samme olietyper, omega-3 og omega-6 som fisk, ser det rigtigt positivt ud. Kostrådet siger at 5 g tang om dagen kan udgøre det officielle kostråd for fisk. Endelig ses der en bevægelse i Asien mod nordiske kvalitetsfødevarer og herunder dansk tang fremfor asiatisk tang, da vores vandmiljøer er renere og dermed fremstår vores tang for disse markeder som af højere kvalitet. Tang er altså et spændende produkt, et produkt i vækst og med brandet Dansk Tang og værdierne om det danske og det lokale er der potentiale for et stort nationalt såvel som stort internationalt marked.
Antal produkter: 8
   
   

Indkøbsvogn

Cookies